kreditkortet

Hvad skal jeg overveje, når jeg skal vælge kreditkort?

I dag har utroligt mange danskere kreditkort. Og disse smarte plastikkort har efterhånden revolutioneret den måde, som vi handler på i dag.

For det har aldrig været nemmere at svinge kortet og bruge penge. Men det er ikke det eneste, som følger med et kreditkort. Der er rigtigt mange andre faktorer, som spiller ind, når du skal vælge et kreditkort. Vil du gerne kende til dem? Så kan du læse om nogle af de vigtigste aspekter af valget nedenfor!

Vil du have ekstra fordele?

Ligesom med mobil- og avisabonnementer i dag, så får man tit lidt mere, end hvad der bare lige står på pakken. Som forbrugere er vi nemlig blevet gode til at kræve, at vi vil kræses lidt om, når vi alligevel er ude at bruge penge.

Med kreditkort er der flere aspekter her. En af de populære er, at du simpelthen får rabat på forskellige ting. Det kan være noget så storslået som koncertbilletter eller noget så lavpraktisk Coop Banks kreditkort, der kan give nogle penge igen.

Eller måske vil du gerne have eksklusiv adgang, når du går i lufthavnen. Flere kreditkort kommer nu med automatisk Lounge adgang i diverse lufthavne, så du altid kan være en VIP, når du skal ud at flyve.

Det er altså værd at overveje, om der er nogle af disse fordele, som du kunne nyde godt af – så kan du jo kombinere dem med kreditkortet.

Har du allerede ét kreditkort?

Det kan lyde dumt, men faktisk er det ikke en helt dum idé at supplere det ene kreditkort, som du måske allerede har, med et andet.

Forestil dig eksempelvis, at du er på ferie. Hvad gør du så, hvis dit kort ikke lige virker, når der skal købes souvenirs? De færreste af os har kontanter, som vi lige kan hive op af lommen!

Med flere kort, så er der simpelthen flere muligheder – måske er chippen på det første kort ridset, og det næste kort kommer til at virke. Uanset hvad, så er dette bare en måde at helgardere sig på, så man undgår nogle af de ellers meget almindelige problemer.

Tjek, om du får den rigtige sikkerhed med

Vi shopper mere på nettet end nogensinde før, men desværre kan der ske mange ting på nettet – har vi ikke alle hørt skrækhistorierne om stjålne kort, der bruges til webshopping?

Med god sikkerhed slipper du for dette. Flere kreditkort kommer nu med deres helt eget online sikkerhedssystem. Det kan være, at du får en SMS, når du på nettet er ved at købe for over et bestemt beløb. Det kan også være, at der er nogle sikkerhedsspørgsmål, som du skal svare på.

Uanset hvad er det værd at kigge efter. Det er nemlig din sikkerhed og, måske endda lidt vigtigere, din tryghed, som er på spil her. Du skal altså kunne vide, at du kan bruge dine penge sikkert og trygt, og at der er foranstaltninger på plads, som forhindrer svindel og tyveri i alle afskygninger!