Et godt beslag er stadig vigtigt

Det kan i dagligdagen være svært at få øje på de mange beslag, som er en afgørende del af adskillige lokalers møblement. For det utrænede øje kan det være svært at se og forstå hvor vigtigt møbelbeslaget er, for at det pågældende møbel overhovedet kan tages i brug.

Vi glemmer krav til møbelbeslag

beslag til møblerAt de fleste almindelige mennesker ikke ved hvad møbelbeslag er og hvad det bruges til, kan virke besynderligt for en erfaren tømrer eller snedker. Ethvert møbel består af beslag i alle mulige former, med hver sin betydningsfulde funktion, og derfor skulle man umiddelbart tro, at folk ville være ligeså opmærksomme på beslagets kvalitet og materialesammensætning, som de fx er i valg af træsort. Mange forbrugere er dog slet ikke opmærksomme på, hvad møbelbeslaget betyder for deres møbel. Man er med god grund kræsen når det kommer til træsort og møblets design, men ved møbelbeslag tager mange til takke med dårlige produkter ofte pga. mangelende viden om hvad der gør et godt beslag.

Når folk har skullet vælge møbelbeslag, har vi i den senere tid set, at beslaget har skullet være så ikke-synligt som overhovedet muligt, så det ikke kan ses på møblet. Denne tanke stammer ud fra en antagelse om, at hvis møbelbeslaget er synligt, vil det få dit møbel til at fremstå billigt og uprofessionelt.

Hvorfor er det vigtigt med et solidt beslag?

Hvis man selv bygger eller samler sine møbler, er det vigtigt at man vælger et solidt og hårdført beslag. Beslaget er en af de vigtigste faktorer, som er med til at bestemme møblets samlede holdbarhed. Derfor kan et ”dårligt” beslag i praksis betyde, at møblets levetid og holdbarhed i forhold til vægt og slitage bliver kortere. Vi ser især ved billigere møbler, at beslagene ikke er af god kvalitet, hvilket påvirker hele møblet på sigt.

Som et eksempel på det ”dårlige” beslag, kan man passende sammenligne den masseproducerede skalstol, som sælges af enhver større møbeldistributør, med en kvalitetsstol, som er produceret af et mindre møbelværksted. Hvor skalstolen er ustabil og velkendt for at have en relativ kort levetid grundet problemer med stolebenene, kan den håndlavede, kvalitetsbetonede stol holde i en livstid. Den længere levetid for kvalitetsstolen skyldes materialevalget både for selve stolen, men også for beslagene.

Hvad kræves der af et holdbart beslag?

Mange tror fejlagtigt, at et godt og holdbart beslag stammer fra selve designet. Dette er kun delvis rigtigt. De vigtigste ting for at få et solidt beslag er metalmateriale, samt størrelsesforholdet mellem beslagets størrelse og hvad beslaget skal bruges til.

Der findes flere forskellige typer af metal, hvor evnen til at bøje og knække er forskellig. Dette afspejles i produktets pris, hvor det uholdbare, billige metalbeslag er tilbøjeligt til at bøje eller briste under pres, hvorimod det dyrere beslag generelt har en mere holdbar funktion.

Størrelsesforholdet udgør også en afgørende betydning for hvor effektiv beslagets funktion synes at være. Når du undersøger muligheder, hvor beslaget skal løfte en større vægt, skal man selvfølgelig kigge efter et beslag, som kan holde til vægten fra et tungt møbel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *